Yoga til hverdagen
Min yogaundervisning er blid, og bevægelserne er naturlige og flydende. Her er der plads til at opleve og lytte til kroppen. Gennem nænsomhed til kroppen kan du få et bedre forhold til din krop og påvirke din sundhed og almene tilstand. Du lærer at lytte til din krop og mærke, hvad der føles godt. Jeg vil give nogle anvisninger til, hvordan en stilling udføres – det handler mest af alt om, at du lærer din egen krop at kende ved at lytte til den og mærke efter.
Det er vigtigt for mig at understrege, at en øvelse eller stilling ikke skal se ud på en bestemt måde, da jeg ikke ønsker at “skrue” din krop ind i en specifik stilling. Du gør det, der føles rigtigt for dig ved at lytte til din krops grænser og lige netop det, der er muligt for den.
Mine mange år som behandler og udøvende yogi har lært mig, at respekt og nænsomhed over for vores krop er det allervigtigste. Derfor følger jeg ikke et bestemt yogasystem, men benytter mig af lidt fra forskellige genrer, som jeg mener giver de bedste resultater.
Der vil ligeledes være fokus på åndedrættet og øvelser, der fremmer kroppens naturlige helingsprocesser. Hver gang afsluttes med en dejlig dybdegående afspænding.
Mine hold består at maks otte personer.
Hvis du er nysgerrig på at høre mere, er du altid velkommen til at kontakte mig på mail info@fysiovital-risskov.dk.
Yoga for alle
Min yogaundervisning er både for dig, der er stiv som et bræt, dig med bløde, runde former, dig med slanke lemmer, høje og lave, mænd og kvinder. Med andre ord er min undervisning for ALLE.
Jeg hører ofte, at folk med knæproblemer vælger yoga fra, men på mine hold kan du også lave yoga uden at belaste knæene. Det essentielle er, at du mærker efter. Og det kan alle lære😊
Sådan tilmelder du dig yoga
Den nye sæson starter i uge 4 og fortsætter frem til starten af maj.
Der vil være 12 undervisningsgange.
Ingen undervisning i Vinterferien og i uge 10.
Prisen for alle gange (12×1,5time) er 1800kr.
Tilmelding foregår ved betaling til Mobilepay 11967 (5 cifret forretningskode) eller til konto nummer 8401 – 0005435427.
Skriv til info@fysiovital-risskov.dk og forhør dig om der er ledige pladser.
Hvor og hvornår
Yogahold og tider:
Tirsdag kl. 12.30 – 13.55
Tirsdag kl. 19.00 – 20.25
Torsdag kl. 17.00-18.25
Sted: Strandvejens Sundhed,
Ndr. Strandvej 124, Risskov
Gratis parkering.